Dansk NHL-stjerne scorede hattrick i nat

Arizona Coyotes' venstre wing, Mikkel Bødker, overlister Edmonton-målmanden Ben Scrivens med baghånden på en breakaway. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En brandvarm Mikkel Bødker scorede karrierens første hattrick i NHL.

Den 24-årige wing fra Arizona Coyotes var den lysende stjerne i 7-4 sejren i Glendale over Edmonton Oilers.

I første periode scorede han til 1-1 i powerplay, og i tredje gjorde han det til 5-3 og 7-4, det sidste i tomt mål med 27 sekunder tilbage.

Desuden havde han en assist til 3-2-målet, og det var således også første gang, han lavede fire point i én og samme kamp.

Præstationen gjorde ham til et oplagt valg som kampens '1st Star.'

I Arizona Coyotes første tre kampe i denne sæson har Mikkel Bødker lavet seks point (fem mål og en assist). Det giver ham en sjetteplads på NHLs pointliste.

Kun én spiller har scoret flere mål, nemlig New York Rangers' Rick Nash, der har lavet seks mål, men for en kamp mere end Mikkel Bødker.

I NHL-karrieren har danskeren i 360 kampe, inkl. 20 i playoff, scoret 59 mål og haft 98 assists.

Kun én dansk spiller har tidligere lavet hattrick i NHL. Lars Eller, Montreal Canadiens, scorede i en kamp fire mål.