Dansk målmand lavede gigantfejl mod Monaco

Jesper Hansen vil uden tvivl gerne glemme datoen 18.10.2014. Det blev dagen, hvor han lavede en af karrierens største fejl, da Evian tabte med 0-2 til Monaco.

Jesper Hansen får her slet ikke fat i den bold, han virkede så sikker på, og Monacos Yannick Ferreira Carrasco kan nemt sætte 2-0-målet ind. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Stillingen havde længe stået 1-0 til hjemmeholdet, efter João Moutinho havde bragt sit hold foran på straffespark med kun to minutters spil, og Evian var ved at få fat i spillet, da den danske landsholdsmålmand lavede sin brøler efter knap en times spil.

Fra midten af banen slog Ricardo Carvalho mest af alt en tilfældig høj bold ind i modstandernes felt, for at Monaco kunne nå at organisere sig, og Jesper Hansen virkede meget sikker, da han upresset råbte, at det var hans bold. Det var det bare ikke, for den danske keeper mistimede boldens hop, og den røg henover ham, så Monacos Yannick Ferreira-Carrasco blot skulle sætte foden på og score i tomt mål.

Efter en forfærdelig start på sæsonen har Evian ellers spillet sig op i tabellen i de seneste uger, så nederlaget til Monaco er lidt af et tilbageslag for danskerklubben, der også gav fuld spilletid til Daniel Wass.

Anderledes godt gik det for Ronnie Schwartz, som scorede sit første mål for Guingamp i 2-1-sejren ude over Lille med Simon Kjær. Han fik lige som Jonas Lössl fuld spilletid i den kamp.

Endelig spillede Kian Hansen også hele kampen, da med sit hold Nantes spillede uafgjort 1-1 med Stade de Reims.