Dansk landsholdsspiller skifter til Bundesligaen

Mads Christiansen i aktion for Danmark under VM i Qatar Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

29-årige Mads Christiansen skifter Bjerringbro/Silkeborg ud med tyske Magdeburg og drager dermed ud på sit første udlandseventyr som håndboldspiller.

»At få muligheden for at komme ned at spille i Bundesligaen, og ovenikøbet for én af landets stærkeste klubber, kunne jeg ikke takke nej til. I mine egne øjne var det sidste udkald, hvis jeg skulle nå et udlandsophold og blive de erfaringer og oplevelser rigere. Så da det helt rigtige match for mig kom på banen, valgte jeg sammen med min familie at slå til, selvom det har været utroligt svært at skulle vælge Bjerringbro-Silkeborg fra,« siger Mads Christiansen ifølge Bjerringbro-Silkeborgs hjemmeside.

Den danske landsholdsspiller, som gør sig på højrebacken, har spillet 89 landskampe for Danmark siden debuten i 2007. Han var med til at vinde EM-guld i Serbien i 2012, EM-sølv på hjemmebane i 2014 og VM-sølv i Sverige i 2011.

På klubplan har han repræsenteret GOG, TMS Ringsted, Aalborg Håndbold, Team Tvis Holstebro og senest altså Bjerringbro/Silkeborg. Nu skal han iklæde sig Magdeburgs spillerdragt, som i denne sæson også pryder danskertrioen Jacob Bagersted, Jannick Green og Michael Damgaard.