Dansk landsholdsspiller forlader NHL og tager til Sverige

Patrick Russell skifter NHL og Edmonton Oilers ud med en fremtid hos svenske Linköping HC.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den amerikanske ishockeyliga er blevet en dansker fattigere.

28-årige Patrick Russell meddeler på Instagram, at han forlader Edmonton Oilers efter 59 kampe i NHL fordelt på tre sæsoner.

Han har også spillet for Edmontons udviklingshold i AHL, Bakersfield Condors, men tager nu til Sverige for at tørne ud for Linköping HC.

»Først og fremmest vil jeg gerne takke organisationen i Edmonton og Bakersfield for fem fantastiske år.«

»Når det er sagt, ser jeg frem til at vende tilbage og få en ny udfordring i Linköping HC. Ser frem til at komme i gang med sæsonen,« skriver Russell på Instagram.

Den danske landsholdsforward fik som ung en del af sin opvækst hos netop Linköping HC.

I Danmark spillede han tre kampe for Rungsted under coronapausen i NHL, og han har tidligere tørnet ud for Gentofte Stars.

/ritzau/