Dansk golfspiller rykker frem efter stærk runde i Kina

Lucas Bjerregaard er bedste dansker på en delt 25.-plads i Beijing efter en god tredje runde.

Tredje runde i European Tour-turneringen Volvo China Open blev en god en af slagsen for den danske golfspiller Lucas Bjerregaard. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christiaan Kotze

Tredje runde i European Tour-turneringen Volvo China Open blev en god en af slagsen for den danske golfspiller Lucas Bjerregaard.

Bjerregaard brugte blot 66 slag på at komme rundt på de 18 huller, hvilket svarer til seks slag under banens par.

Samlet er Bjerregaard syv slag under par, hvilket placerer ham på en delt 25.-plads i turneringen før sidste runde søndag.

Bjerregaard leverede ni birdies og blot en enkelt bogey på den fornemme runde, og kun to spillere brugte færre slag på de 18 huller.

For Thorbjørn Olesen var lørdagens runde ikke så god som fredagens. Olesen brugte 70 slag og kom samlet fem slag under par. Det er samme antal som Lasse Jensen, og de ligger dermed begge på en delt 38.-plads.

Turneringen føres før sidstedagen af både Adrian Otaegui og Matt Wallace, der begge har en score på 12 slag under par.

/ritzau/