Dansk forsker: Pudsigt at tvinge medicin i atleter

I en sag mellem Caster Semenya og IAAF om omvendt doping ser forsker reglen som dobbeltmoralsk.

Sydafrikanske Caster Semenya blev verdenskendt, da hun vandt guld ved VM i 2009 og måtte lade sig kønsteste. Karim Jaafar/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Det er paradoksalt, at kvinder skal tvinges til at tage medicin, når der er regler mod doping.

Det mener Rasmus Bysted Møller, der er adjunkt ved Aarhus Universitet og har skrevet ph.d.-afhandling om forholdet mellem sport og moral.

Emnet er aktuelt, fordi Det Internationale Atletikforbund (IAAF) vil tvinge mellemdistanceløbere som Caster Semenya til at tage hormonnedsættende medicin, så de fortsat kan løbe i den kvindelige kategori.

Det er en regelændring, der kan ramme den sydafrikanske løber og andre kvindelige atleter, der er født med et højt niveau af testosteron i kroppen.

Derfor behandler Den Internationale Sportsdomstol (CAS) en sag mellem Semenya og IAAF i denne uge.

Rasmus Bysted Møller kalder IAAF-tiltaget for "omvendt doping" og ser det som yderst besynderligt.

»Det er pudsigt, at man vil tvinge hende til omvendt doping for at kunne deltage. Det er sjovt, at man plejer at argumentere imod doping, fordi det er vigtigt med den rene præstation.«

»Vi vil gerne have, at det skal være dem med det medfødte talent, der ender øverst på skamlen, og ellers er det snyd. Så har vi én her, der har et medfødt talent, som så pludselig ikke må få lov til at stå på skamlen i kraft af det medfødte talent,« siger han.

Det tager mindst seks måneder, før medicinen får den ønskede effekt efter indtagelse.

Jonathan Taylor, der er advokat for IAAF, ser det som uretfærdigt over for de andre kvindelige atleter, som ikke vil have en chance for at vinde, hvis CAS ikke anerkender IAAF's forslag.

Selv om Semenya endnu ikke har formået at sætte verdensrekord, ser IAAF hende stadig som overlegen i forhold til andre atleter.

»Det er jo ikke sådan, at hun smadrer dem fuldstændig. Man kunne bare lade hende løbe med det niveau af testosteron, som hun er født med.«

»Her er det relevant, at vi ikke alle sammen er født lige. Det er faktisk en fordel at være født med et talent. Det virker et eller andet sted lidt mærkeligt at udpege visse typer af talenter som nogen, vi ikke vil acceptere«, siger Rasmus Bysted Møller.

/ritzau/