Dansk doping-detektiv i kasakhisk kaos

Den danske læge og dopingforsker Rasmus Damsgaard har udviklet et testprogram med det mest finmaskede net nogensinde. Nu skal han prøve kræfter og kompetence med sæsonens mest skandaletilsølede cykelhold.

Kasakhiske Andrei Kashechkin fanget i ensom majestæt under årets Tour de France - og siden af dopingjægere i Tyrkiet. Dopingproblemerne har martret Astana-mandskabet, som læge Rasmus Damsgaard nu skal føre op fra sølet igen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Franck Fife/AFP

Han får noget at se til, den danske læge og dopingekspert Rasmus Damsgaard, som i år har stået for at kontrollere Team CSCs mandskab i de perioder, hvor rytterne er udenfor konkurrence og træner langt fra alfarvej og spredt for alle vinde.

Fra og med sæsonen 2008 skal Rasmus Damsgaard gabe over en opgave, der kan virke langt mere uoverskuelig. Nogle ville måske sige tæt på det kaotiske og umulige, fordi det bliver med det skandaleakkumulerende kasakhiske Astana-hold som arbejdsområde.

Sådan ser den 40-årige læge med en fortid som forsker på Rigshospitalet og en periode som sekretariatschef i Anti Doping Danmark dog ikke på det. Udfordringer tager den nybagte far til endnu en søn gerne imod. Som da teamchef Bjarne Riis efter den troværdighedstyngende affære med holdets italienske stjerne Ivan Basso og hans nære forbindelser til Operacion Puerto og den spanske heksedoktor Eufemiano Fuentes i sensommeren 2006 opfordrede en af Danmarks ellers mest skarpe og skeptiske kritikere af cykelsportens biokemiske smutveje til at træde ind som en uvildig kontrolinstans.

Det betød fast arbejde. Ikke bare for Damsgaard selv, men også for det ansatte kontrollørkorps, der uden varsel banker på i privaten, hvad enten det er hos Bobby Julich i Nice, hos Matti Breschel i Lucca eller hos Carlos Sastre hjemme i det spanske for at indhente blod- og urinprøver.

Roser fra UCI
Dén del af business fortsætter Rasmus Damsgaard nu med. Ja, faktisk er hans testprogram blevet så godt modtaget, at Den Internationale Cykle Union (UCI) allerede i foråret 2007 anerkendte det som en retningsgivende måde at gribe fremtidens antidopingarbejde an på.

Foreløbig har Rasmus Damsgaard stadig til gode at træde i karakter hos Astana. Måske godt det samme, eftersom holdet, der har nære forbindelser langt ind i de højeste politiske cirkler i Kasakhstan, først for nylig har fået tildelt en licens til næste års Pro Tour. Vel at mærke forudsat, at man betaler løn til de ryttere, som siden september ikke har kunnet hæve deres hyre.

Sådan er der så meget med Astana. Men til næste år er der varslet store forandringer. Om ikke andet på papiret, når den belgiske sportschef Johan Bruyneel skal lede holdet bakket op af de erfaringer, han har høstet som mestermager i Lance Armstrongs slipstrøm på US Postal og Discovery.

»Man kan sige, at Astana har nøjagtigt lige så meget brug for mig, som Team CSC havde i sin tid. CSC havde dels Ivan Bassos indblanding i Operacion Puerto at slås med, men jo også en sag om Tyler Hamiltons brug af stoffer, mens han kørte for holdet i 2003. Så der var hårdt brug for at udsende signaler om, at man nu ville rydde op,« siger Damsgaard.

Astanas rodebutik
Oprydningen på Astana er om muligt værre end på Team CSC. Dopingsagerne haglede groft sagt ned over holdet i 2007. Først med Matthias Kessler for testosteron, så med Ivan Bassos yderst velkørende svoger Eddy Mazzoleni fedtet ind i forbindelser til en dopingmistænkt italiensk idrætsmediciner. Og siden med stjernenavnet Alexandre Vinokourovs sag om bloddoping under Tour de France, der så lige blev suppleret med den talentfulde landsmand Andrei Kaschechkin, som UCI knaldede ved en kontrol udenfor konkurrence i Tyrkiet.

Det kræver ikke et professorat i idrætsmedicin at se, hvor stor en opgave det bliver. Også selv om der er sket store strukturelle ændringer på holdet. Mindre kunne så heller ikke gøre det efter et år, hvor den nu stærkt forhenværende schweiziske manager Marc Biver gav fortabt under indtryk af de mange mere eller mindre mafiøse kasakhere, der konstant og hele tiden blandede sig. Eller måske bare skærmede af for de lyssky ting, der endte med at sende Vinokourov ud af cykelsporten i vanære.

Om kort tid vil Damsgaard være klogere. Håber og tro han selv.

»Jeg skal ned og møde holdet og ledelsen på en træningslejr i Javéa i Spanien. Det bliver spændende. Jeg vil se dem alle i øjnene og fortælle om, hvordan jeg arbejder med det testprogram, som skal indføres. Både ryttere og stab skal også have mulighed for at se mig grundigt i øjnene for at finde ud af, at det er alvor,« pointerer Damsgaard.

Nogle af holdets største navne som Levi Leipheimer, Chris Horner og Andreas Klöden træder dog først senere til, når Astana igen samles i Albuquerque i USA kort inde i det nye år. Men allerede til den tid er det planen, at Damsgaard program, der koster op imod tre millioner kroner, skal være sat på skinner. Med strenge regler for oplysninger om og opdateringer af de famøse whereabouts og med talrige screeninger af rytternes blod, der kommer til at danne grundlag for et biologisk pas uden naturstridige udsving fra den mennskelige fysik.

»Det kan sagtens gøres ordentligt. At få lavet blodprofiler på hver enkelt er et kæmpestort fremskridt. Der er ikke noget fordækt i det, og det vil fremme gennemsigtigheden. Men det store spørgsmål er så, om UCI og WADA også har tilstrækkeligt mange laboratorier til at behandle det indsamlede materiale. Har skal man virkelig op i gear, hvis det skal nå at lykkes, fordi de øvrige Pro Tour-hold jo også forventes at skulle udforme et biologisk pas,« mener Damsgaard, som allerede luftede sin bekymring i fredagens udgave af Berlingske Tidende.

Hvorvidt det bliver muligt at realisere de smukke intentioner med fuldt honnør allerede inden sæsonstarten, er således tvivlsomt. WADA har trods lang tids forberedelse opgivet at få en blodtest klar til OL i Beijing 2008, hvilket kun alt for tydeligt understreger, at kampen mod doping er et langt, sejt og tidskrævende træk.

Men kan vi så være sikre på at få en trovædig kontrol og en ren sport?

»Det vil jeg mene,« siger Damsgaard med fasthed i stemmen.

»Jeg siger ikke, at mit program er 100 procent perfekt. Men jeg vil gerne påstå, at det er det bedste, der findes. Og hvis maskerne i nettet før var af en karakter, så man kunne stikke en arm igennem det, kan du i dag kun kunne vride en lillefinger igennem. Og den kan du ikke gøre ret meget med i præstationsfremmende øjemed, billedligt talt.«