Dansk cykeltalent får prof-kontrakt med fransk hold

Brødrene Søren og Asbjørn Kragh Andersen fotograferet under Post Danmark Rundt. Nu vinker de dansk cykelsport farvel  Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Asbjørn Kragh Andersen slår følge med brormand og skifter til det franske Delko-Marseille Provence KTM.

Danske cykelryttere på fransk hold har ikke været hverdagskost gennem de sidste tyve år. Men fra sæsonen 2016 er der ikke færre end to i sving, eftersom Asbjørn Kragh Andersen næste år er at finde på Delko-Marseille Provence KTM fra de professionelle firmaholds næsthøjeste niveau, det såkaldte Pro Continental.

 

Asbjørn Kragh Andersen kommer dermed til at øge sine chancer for at sige »hejsa« til landsmand Chris Anker Sørensen, der i 2016 er at finde på Fortuneo-Vital Concept, som også har stærke franske aner og sågar blev tildelt et wild card i årets Tour de France.

 

24-årige Asbjørn Kragh Andersen har længe aspirereret til en prof-karriere, og han har sammen med sin lillebror Søren Kragh Andersen været bærende kræfter på Team Trefor-Blue Water igennem denne sæson.

Asbjørn Kragh Andersen er noteret for fire sejre i UCI-regi i 2015 og havde bebudet at ville forfølge karrieren under andre himmelstrøg end de danske.

Den to år yngre Søren Kragh Andersen skrev for nylig under på en kontrakt med Pro Tour-mandskabet Giant-Alpecin.