Danmark svækket inden kvartfinalen

Højrebacken Per Leegaard kommer ikke med mod Island, fordi han er ramt af influenza. Han erstattes af Hans Lindberg.

Efter en pause på to dage skulle Per Leegaards lyske igen være i orden, og den dansk højreback var klar til at give den en skalle i VM-kampen i håndbold mod Island tirsdag aften.

Desværre for Leegaard og for det danske angreb, hvor Viborg-spilleren er den eneste venstrehåndede spiller, kommer han imidlertid ikke i kamp. Tirsdag eftermiddag måtte han svedende og rystende med feber i kroppen melde fra til den vigtige kvartfinale med det, der lignede en omgang influenza.

I stedet har Ulrik Wilbek udtaget en af de oprindelige reserver, klubkammeraten og højrefløjen Hans Lindberg.

/ritzau/