Danmark står med historisk mulighed i aften – Hjulmand kan have nye overraskelser i ærmet

Danmark står med en historisk god mulighed for en EM-semifinale. På vejen til Wembley kan Kasper Hjulmand meget vel levere nye overraskelser i det danske spil og opstillinger, skriver Berlingskes EM-kommentator.

Mikkel Damsgaard skiftes ud i kampen mod Wales og bliver af Kasper Hjulmand takket for endnu en stor indsats. Koen van Weel/AFP/Ritzau Scanpix

Den danske træner i Brentford og gode ven af Kasper Hjulmand, Thomas Frank, sagde det egentlig meget godt i DRs studie, efter at Tjekkiet søndag aften havde sendt Holland ud af EM.

En kvartfinale med mindst en fifty-fifty-chance for at komme i EM-semifinalen ville alle på forhånd have købt. Uden tøven.