Danmark håber på Sebastian Coe

Sergey Bubka og Sebastian Coe ligner de to, der skal kæmpe om at blive IAAFs næste præsident. Sådan lyder vurderingen fra DAF-formand Martin Roald-Arbøl.

Dansk atletik håber på Sebastian Coe som en kommende præsident for IAAF, når Lamine Diack træder tilbage efter næste valgperiode. Men briten får formentlig kamp til stregen af Sergey Bubka. Foto: Jim Watson/AFP Fold sammen
Læs mere

Når valgene i det internationale atletik-forbund, IAAF, i dag finder sted på kongressen i Osaka forud for VM, der begynder på lørdag, er det ikke præsidentvalget, der er specielt interessant. For senegaleseren Lamine Diack, der har været præsident siden 1999, er den eneste kandidat. Til gengæld tager han efter eget ønske kun én periode mere, og det gør valgene til vicepræsidentposterne særdeles interessante. Det er nemlig her, man nok finder den kommende præsident. For som Martin Roald-Arbøl, formand for Danmarks Atletik-Forbund, DAF, siger til Berlingske Tidende:

»Umiddelbart er Sebastian Coe og Sergey Bubka de bedste bud på en kommende præsident.«

Begge er tidligere atletik-stjerner, begge er medlemmer af IAAFs bestyrelse, og begge prøver at blive valgt til vicepræsident, hvilket nok skal ske, fordi der er tale om så velkendte personligheder.

»Det er to stærke navne, begge med gode positioner som udgangspunkt. Sergey Bubka er utrolig populær rundt omkring i verden og har givetvis mange støtter. Sebastian Coe er også kendt, men har måske ikke helt den samme opbakning. Og så er han jo chef for OL i 2012 i London, hvilket jo både kan være en fordel og en ulempe,« siger Martin Roald-Arbøl, som allerede har en god idé om, hvem han helst ser som IAAFs øverste politiske boss.

»Af de to, virker det helt klart som om, Sebastian Coe er den bedst kvalificerede,« fastslår DAF-formanden, som har svært ved at vurdere, hvor meget debat og magtkamp, der bliver tale om frem til præsidentvalget i 2011:

»Vi er uden tvivl meget klogere, når kongressen har valgt bestyrelsen for de næste 4 år.

Frem til 1999 var italienske Primo Nebiolo præsident, og dengang havde IAAF en frontfigur, som på godt og ondt var kendt af de fleste i sportens verden. I forhold til ham har Lamine Diack været mere anonym. Til gengæld har den 74-årige afrikaner sørget for en noget mere demokratisk ledelsesstil.

»Han har klaret sig OK på posten, men han har ikke entydigt været god. Han har langt fra den samme gennemslagskraft som Nebiolo havde, og slet ikke på engelsk,« som Martin Roald-Arbøl siger.

DAf-formanden synes, Lamine Diack har haft gode intentionerne, blandt andet med den såkaldte World Athletics Plan, men han mener også, der er sket for lidt.

»Desuden presser vi på for at sætte fokus på den europæiske atletiks rolle i international atletik. Hvis ikke der gøres noget - også fra IAAFs side - risikerer vi, at atletikkens rolle som global primæridræt kan komme i fare, da interessen for atletik i Europa generelt er vigende. Og da Europa i næsten alle henseender, idrætsligt, økonomisk, sponsormæssigt, mediemæssigt, er atletikkens lokomotiv, kræver det handling,« fastslår Martin Roald-Arbøl.

Lamine Diacks verdensplan har til dels gået på, at det over alt i verdens skal være lettere at komme i gang med at dyrke atletik, blandt andet på skoleniveau, hvilket har medført, at der fortsat er flere og flere lande, der blander sig internationalt. Derfor er VM i atletik, der er blevet afviklet siden 1983, fortsat en begivenhed, der er blandt verdens allerstørste - især målt på mediedækningen. Men set med europæiske øjne fylder den altså ikke helt så meget som for 15-20 år siden, og det er bestemt ikke sikkert, at hverken Sebastian Coe eller Sergey Bubka kan ændre den udvikling.

Til gengæld er der ingen tvivl om, at det er gavnligt for den europæiske interesse, at VM i 2009 skal afvikles i Berlin. I 2011 skal sydkoreanske Daugu være vært, mens Moskva skal være vært i 2013. Og til den tid vil det så være Sebastian Coe, Sergey Bubka eller måske en helt tredje, der står i spidsen for IAAF.