Damborg forlænger med Hobro

jonas-damborg
Jonas Damborg har forlænget sin kontrakt med Superliga-oprykkerne fra Hobro IK.
Læs mere
Fold sammen

Superliga-oprykkerne fra Hobro IK har forlænget sin aftale med midtbanespilleren Jonas Damborg frem til sommeren 2018.

»Den er også for mig et udtryk for, at jeg tror på projektet. Jeg håber, at jeg i første omgang kan være med til at sikre, at vi bliver i Superligaen og dernæst være med til at flytte klubben i den rigtige retning, så vi bliver fast etableret i ligaen,« siger Jonas Damborg i en pressemeddelelse.

Sportschef Jens Hammer Sørensen glæder sig over aftalen.

»Jonas Damborg er en ualmindelig vigtig spiller for holdet, og han har haft en meget stor rolle i den store fremgang vi har haft,« siger han.

Hobro-spillerne genoptager træningen efter vinterpausen på mandag, og spiller sin første kamp i forårssæsonen 22. februar på udebane mod Sønderjyske.