Cort forlænger levetiden i Tour-prikker og slår rekord

Magnus Cort vandt de første 11 kategoriserede stigninger i Touren og kører i prikker flere dage endnu.

Cofidis-rytter Anthony Perez til venstre kunne ikke gøre noget ved EF-danskeren Magnus Cort på tirsdagens første spurt om bjergpoint. Cort er sikker på at køre med den prikkede bjergtrøje både onsdag og torsdag, medmindre han udgår af Touren. Thomas Samson/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Cykelrytteren Magnus Cort (EF) vandt tirsdagens første bjergpoint på 4. etape af Tour de France og er dermed sikker på at køre i den prikkede bjergtrøje på 5. og 6. etape henholdsvis onsdag og torsdag, medmindre danskeren udgår.

På onsdagens 5. etape er der ingen kategoriserede stigninger, mens Corts forspring i bjergkonkurrencen er så suverænt, efter at han tirsdag vandt de første fem af seks kategoriserede stigninger.

Cort gik straks fra 4. etapes start i udbrud sammen med Cofidis-rytteren Anthony Perez. Sidstnævnte kunne ikke følge med Cort i den første bjergspurt, og i de næste fire forsøgte Perez slet ikke.

Cort er dermed kørt først over de første 11 kategoriserede stigninger i årets Tour de France. De første seks blev sikret på dansk jord, hvor de første tre etaper blev kørt.

Med sejrene i de otte første bjergspurter slog danskeren en rekord, der har stået siden 1958. Dengang vandt Federico Bahamontés de syv første kategoriserede stigninger i Touren.

Det skriver Tour de France på Twitter.

Dog skal det nævnes, at Bahamontés var bjergrytter og vandt på skrappere stigninger end danskeren.

Således blev bjergtrøjen i 1958 først uddelt efter 13. etape – en rendyrket bjergetape fra Dax til Pau i Pyrenæerne.

Bahamontes var først over bjergene: Aubisque, Aspin, Peyresourde, Ares, Portet-d'Aspet, Col du Vent og Col de Rogues.

Onsdag er der ingen bjergpoint på spil i Touren, når feltet kører en brostensetape. Først torsdag er der igen bjergpoint på spil, når feltet skal over to stigninger i kategori 3 og en enkelt i kategori 4.

/ritzau/