Contador vinder prestigefyldt titel for fjerde gang

Alberto Contador er for fjerde gang kåret til verdens bedste cykelrytter. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Alberto Contador er for fjerde gang i sin karriere blevet kåret til verdens bedste cykelrytter. Vélo d´Or - guldcyklen - vinder Tinkoff-Saxo-rytteren foran den stærke italiener Vincenzo Nibali, der vandt Tour de France i sommer.

Hvert år kårer verdens internationale cykeljournalister årets cykelrytter - en pris, der uddeles af det franske magasin Vélo Magazine, og som blev givet første gang i 1992 til spanieren Miguel Indurain.

Alberto Contadors cykelår har ellers budt på store op- og nedture. Under Tour de France måtte den stærke klatrer udgå med et brækket skinneben - en stor bet for Tinkoff-Saxo-kaptajnen, der var udset som en af favoritterne til verdens mest prestigefyldte cykelløb.

Heldigivs for Alberto Contador knoklede han og blev klar til Vueltaen. Et løb, som spanieren endte med at vinde, og det har uden tvivl været udslagsgivende for, at de internationele cykeljournalister har peget på Contador som årets bedste.

I foråret vandt spanieren også Tirreno-Adriatico og Baskerlandet Rundt.

Alberto Contador snuppede titlen tre gange i træk i årene 2007-2009. Han er den rytter, der har vundet hæderen flest gange, hvis man ser bort fra de fem titler, som Lance Armstrong vandt og i øvrigt har fået frataget efter sine doping-synder.