Chris Froome vinder Giroen efter sidste etape i Rom

Chris Froome vandt Giro d'Italia, mens Sam Bennett besejrede Elia Viviani i spurten på sidste etape.

Chris Froome kunne søndag lade sig hylde som samlet vinder af dette års Giro d'Italia efter sidste etape, der blev kørt i Rom. Alessandro Garofalo/Reuters Fold sammen
Læs mere

Rom. Chris Froome viste ingen svaghedstegn lørdag på næstsidste etape i Giro d'Italia.

Det gjorde han heller ikke søndag på den sidste etape, og derfor gik Froomes lyserøde drøm i opfyldelse, og Sky-stjernen kunne lade sig krone som løbets sejrherre søndag i Rom.

Efter 21. og sidste etape endte Froome øverst på skamlen som den første britiske cykelrytter nogensinde.

Han henviste i den samlede stilling Tom Dumoulin (Sunweb) og Astanas Miguel Ángel López til henholdsvis anden- og tredjepladsen.

Løbets sidste etape lagde op til mere paradekørsel end drama, og etapesejren gik til Sam Bennett (Bora).

Han spurtsejrede foran italieneren Elia Viviani (Quick-Step), der var etapens store favorit og som kunne have hentet sin femte etapesejr i løbet.

Det skete over et kvarter, før Chris Froome som vinder trillede roligt i mål i Rom flankeret af sit Sky-hold.

/ritzau/