Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Chelsea har fredag lukket endnu en sommerhandel og tilføjet Marc Cucurella til sin trup.
Det skriver klubben på sin hjemmeside.
Chelsea køber den 24-årige spanier af ligakonkurrenterne Brighton, som ifølge sig selv har fået en »rekordsum« for spilleren.
»Marc er en forsvarspiller fra højeste niveau med beviselige Premier League-kvaliteter, som styrker vores trup til den nye sæson yderligere,« siger Chelseas formand, Todd Boehly, til klubbens hjemmeside.
Cucurella blev sidste sommer hentet fra hjemlandets Getafe til Brighton og imponerede stort i sin første sæson i den sydengelske klub.
Han blev blandt andet valgt til årets spiller i Brighton af både fans og holdkammerater efter at have bidraget med 38 kampe.
Det fik ifølge rygtebørsen mesterholdet Manchester City til at vise seriøs interesse, men i sidste ende løb Chelsea altså med venstrebacken.
Cucurella, der har fået en stor del af sin fodboldopdragelse i FC Barcelona, har lavet en seksårig kontrakt med Chelsea.
London-klubben sikrede sig torsdag en anden vigtig underskrift. Anfører César Azpilicueta lavede således en ny aftale, der gælder til sommeren 2024.
Chelseas forsvar kommer til at se en del anderledes ud i den nye sæson.
Ud over Cucurella, der også kan spille centralt, er også stopperen Kalidou Koulibaly kommet til fra Napoli.
Han er med til at dække hullet efter danske Andreas Christensen og tyske Antonio Rüdiger, som er skiftet til henholdsvis Barcelona og Real Madrid.
Mens Cucurella er skiftet fra Brighton til Chelsea, så har Brighton lånt forsvarsspilleren Levi Colwill i Chelsea for det kommende år.
/ritzau/