Chapecoense bliver kåret som Copa Sudamericana-vinder efter flystyrt

Den brasilianske klub, som mistede næsten hele sit hold i flystyrt, får tildelt sydamerikansk fodboldtitel.

epa05658228 Members of the Brazilian Army carry the coffins of Chapecoense soccer team members and other Brazilians, who died in a plane crash in Colombia, during a funeral ceremony at the Arena Conda stadium, in Chapeco, Brazil, 03 December 2016. 19 members of Brazilian first division soccer team Chapecoense died along with other 52 passagers aboard the aircraft that crashed in Colombia on 29 November 2016. EPA/FERNANDO BIZERRA JR Fold sammen
Læs mere
Foto: FERNANDO BIZERRA JR

Asuncion. Den brasilianske fodboldklub Chapecoense bliver kåret som vinder af Copa Sudamericana 2016.

Det meddeler Det Sydamerikanske Fodboldforbund (Conmebol) mandag på sin hjemmeside.

Beslutningen kommer, efter at Chapecoense for nylig fik udslettet det meste af klubbens førstehold, som var om bord på det fly, der styrtede ned i Colombia.

Chapecoense var på vej til Colombia for at møde den colombianske klub Atlético Nacional i to finalekampe i turneringen Copa Sudamericana, da det chartrede fly ramte ind i siden på et bjerg få kilometer fra lufthavnen i Medellin.

I dagene efter flystyrtet foreslog Atlético Nacional selv, at Chapecoense skulle erklæres som vinder af fodboldturneringen.

- Atletico Nacional inviterer Conmebol til at give Copa Sudamericana-titlen til Chapecoense for at ære det store tab og som en posthum hyldest til ofrene for den fatale ulykke, skrev den colombianske klub på sin hjemmeside.

Copa Sudamericana er den næstvigtigste fodboldturnering i Sydamerika for klubhold og kan sammenlignes med Europa League i Europa.

71 mennesker mistede livet, og seks mennesker overlevede mirakuløst flystyrtet.

/ritzau/