Carlsen tættere på Australian Open

Tennisveteranen kom igennem første kvalifikationsrunde i Australian Open.

Håbet om, at to danskere kommer med i herre-singlen i årets første Grand Slam-turnering, Australien Open, lever stadig.

I nat dansk tid kom veteranen Kenneth Carlsen igennem første nåleøje, da han i sin første kvalifikationskamp slog rumæneren Adrian Ungur med 2-1 i sæt - 6-7, 6-4 og 6-2.

I næste kvalifikationsrunde venter den 25-årige amerikanere Zack Fleishman - nummer 170 på verdensranglisten, der smertefrit kom videre fra sin første opgave mod franskmanden Edouard Roger-Vasselin.

I alt 128 spillere er med i kvalifikationsturneringen, hvor kun de 16 bedste efter 3. runde kommer med i selve hovedturneringen.

Her er Danmarks pt. bedste, Kristian Pless, allerede klar.