Carlsen tættere på Australian Open

Kenneth Carlsen vandt torsdag sin første kamp i jagten på kvalifikation til årets første Grand Slam-turnering Australian Open

Kenneth Carlsen er godt på vej til at gøre tenniskollegaen Kristian Pless selskab i næste uges udgave af Australian Open.

Den danske tennisveteran vandt torsdag sin første kamp i kvalifikationsturneringen til næste uges store tennisbegivenhed i Melbourne. Det startede ellers skidt, da Kenneth Carlsen tabte første sæt med 6-7 til rumænske Adrian Ungur, der rangerer som nummer 238 på verdensranglisten. Alligevel lykkedes det danskeren at vende kampen i andet og tredje sæt, som blev vundet 6-2, 6-3.

I anden runde venter amerikanske Zack Fleishman, som servede en sikker sejr hjem mod franskmanden Edouard Roger-Vasselin og sikkert vandt 6-1, 6-1.

/ritzau/