Carlsen slap ikke med i Australian Open

Kenneth Carlsen ikke med i Australian Open denne gang efter nederlag i kvalifikationskamp.

Arkivfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Kristian Pless bliver alene om at repræsentere Danmark, når Australian Open i tennis går i gang i næste uge.

Det blev klart, da Kenneth Carlsen fredag tabte sin kamp i anden runde af kvalifikationsturneringen til amerikaneren Zack Fleishman, som vandt i to sæt: 7-5, 6-3.

Carlsen, der i første kvalifikationsrunde havde besejret rumæneren Adrian Unger, har 12 deltagelser i den australske grand slam-turnering bag sig - med størst succes i 1993, da han nåede helt frem til fjerde runde.

/ritzau/