Brøndby henter zambisk landsholdsangriber

Brøndby forstærkede sig torsdag med den 24-årige zambiske landsholdsangriber Chris Katongo, der har indgået en fireårig kontrakt.

Brøndby valgte torsdag at forstærke angrebet, da klubben offentliggjorde en fireårig kontrakt med den zambiske landsholdsangriber Chris Katongo.

Den 24-årige angriber kommer fra den sydafrikanske klub Jomo Cosmo, hvor han i øjeblikket er topscorer i den bedste sydafrikanske række med 14 scoringer i lige så mange kampe. Katongo har spillet 22 landskampe for Zambia, og den zambiske landstræner Bwalya Kalusha har anbefalet skiftet til Brøndby. Angriberen skal gennemgå det obligatoriske lægetjek i Brøndby i weekenden, hvorefter den endelige kontrakt underskrives.

/ritzau/