Brøndbys indflydelse i dansk fodbold er allerede ved at være nulstillet.
Kilder fortæller efter Dansk Boldspil-Unions (DBU) repræsentantskabsmøde i Odense, at Brøndby er blevet smidt ud af samtlige udvalg og faggrupper under DBU. 

Det er det for Brøndby triste resultat, efter mange af de storpolitiske spørgsmål i dansk fodbold i Odense blev vendt især fredag aften inden det årlige repræsentantskabsmøde, som ellers mest af alt skulle handle om at sige farvel til formand Allan Hansen og generalsekretær Jim Stjerne Hansen. Og markere afdøde Richard Møller Nielsen plads i fodboldens Hall of Fame.
Ricardo fik sin fortjente plads efter en rørende tale fra tidligere landsholdsmålmand Peter Schmeichel og en gestus fra UEFAs præsident Michel Platini.

Men det var altså uden for mødesalen, det blev dramatisk allerede inden lørdagens formalia. Brøndby er ikke længere til stede i de politiske rum i dansk fodbold. Det er naturligvis en konsekvens af, at Brøndby har ønsket at gå solo uden om en fælles tv-aftale for dansk topfodbold.
Per Bjerregaard, klubben tidligere formand, har ganske vist fået lov at beholde sin post i DBUs medicinske udvalg. Det er ikke ønsket, at klublegenden skal belastes af den nye Brøndby-ledelses ageren.

Men alle andre udvalg og faggrupper under DBU i alle andre spørgsmål er nu og formentlig i længere tid uden Brøndby-indflydelse. Der er ingen adgang.

Det betyder blandt andet helt konkret, at Brøndbys talentchef Kim Vilfort ikke er velkommen, næste gang der skal fordeles ressourcer og diskuteres udvikling i den ellers så betydningsfulde herreeliteungdomsgruppe. Her burde Brøndby naturligvis som en af landets væsentlige talentmotorer præge debatten, hvad der skal ske med ressourcerne.

Hvis Brøndbys formand, Aldo Petersen, troede, at resterne af dansk topfodbold ville sidde handlingslammede tilbage, efter han forlod Superliga-fællesskabets arbejde på at skitsere en ny tv-aftale, må han altså tro om igen.
Der blev allerede få dage efter Aldo Petersens kontroversielle og opgør med de øvrige 11 Superliga-klubber handlet politisk.
Og det var altså ikke besværligt straks at samle opbakning til at isolere Brøndby i alle de politiske spørgsmål, som klubben ellers siden 1980’erne har været med til at præge så kraftigt, at man i mange år kaldte Brøndby for den politisk mest magtfulde klub i Danmark.

DBUs udvalg og faggrupper har indflydelse på stort set alle forhold, man kan forestille sig i dansk fodbold. Man kender måske fra medierne disciplinærudvalget, appeludvalget og udvalget for professionel fodbold. Længere inde i de politiske korridorer findes udvalg og faggrupper for licenser, ungdom, bredde, uddannelse, kampprogram, love, elite og klubudvikling.
Brøndby er langt fra repræsenteret i alle grupperne. Men det slemme er naturligvis dette klare signal om, at det ikke lader sig gøre, hvis man ønsker at påvirke de politiske processer.

Det har siden tirsdags undret, at Brøndby, som er så forankret i foreningens amatørfundament, turde miste så meget politisk indflydelse, når klubben også står med et betydeligt ansvar for en af landets største ungdomsafdelinger, en masse frivillige - og generelt en masse betydning i dansk breddefodbold også.

I Brøndby så man alle de forventede reaktionsmønstre, efter Aldo Petersen havde valgt at gå solo på et møde om tv-rettighederne i tirsdags. Man konstaterede, at kolleger var rasende, og at man ville opleve modvind i medierne. Jeg er ikke sikker på, at man havde regnet med dette tilbageslag, som selvfølgelig kan blive en varm kartoffel for topledelsens forhold til hele baglandet i Brøndby.

Der vil være stemmer, som nemmere end nogensinde kan påstå, at Aldo Petersen er aledeles uinteresseret i, hvad Brøndby som helhed er for en størrelse, så længe han kan stampe penge sammen til sine investorer. Det behøver ikke være korrekt. Men det kan blive bøvlet at modargumentere.

Flemming Fjeldgaard er sportsredaktør hos Berlingske. Du kan også følge ham på twitter.com/ffjeldgaard