Brian Mikkelsen åbner for fleksible doping-karantæner

Kulturminister Brian Mikkelsen har, siden han indtrådte i WADA, stædigt fastholdt, at alle dopingforseelser skal udløse to års karantæne. Nu er han imidlertid vendt rundt på en tallerken og åbner op for fleksible sanktioner. Dopingekspert roser udmeldingen.

Den folkelige fordømmelse af dopingsnyderiet har altid været der. Men er alle dopingsovertrædelser til to år i skammekrogen? Kulturminister Brian Mikkelsen har ændret standpunkt og er nu tilhænger af fleksible strafforanstaltninger i bekæmpelsen af snyderiet. Arkivfoto: Claus Bjørn Larsen Fold sammen
Læs mere

En opsigtsvækkende kovending, vil mange nok hævde. Selv siger WADA-medlem og kulturminister Brian Mikkelsen (K), at han blot er blevet klogere.

Faktum er imidlertid, at Brian Mikkelsen nu har opgivet en af sine absolutte mærkesager i dopingbekæmpelsen.

Gennem flere år har den danske kulturminister været stålsat forkæmper for, at alle dopingforseelser skal udløse to års karantæne, som Det Internationale Antidoping Agentur (WADA) som udgangspunkt foreskriver i sin såkaldte kode.

Men når WADA i årets løb skal revidere koden, vil Brian Mikkelsen ikke længere tale imod fleksible sanktionsmuligheder.

»Jeg er ikke imod, at man går den vej,« siger Brian Mikkelsen til Berlingske Tidende.

Hvad har fået dig til at ændre holdning?

Det er det forbandede, at jeg er blevet klogere. Jeg kan jo se, at der er så meget forskel på sagerne. Uanset hvor mange bortforklaringer, man har, skal man straffes, når man bruger doping. Som atlet har man selv et ansvar for at sikre, at man ikke bruger forbudte stoffer. Men der kan jo være forskel på, om man bliver afsløret som storsnyder i et udspekuleret komplot, eller ved en fejl har taget noget. Derfor vil jeg ikke være imod, at man kigger på differentierede sanktioner,« siger Brian Mikkelsen, der er trådt tilbage som næstformand i WADA, men nu sidder som Europas repræsentant i forretningsudvalget.

Kulturministeren forklarer også sit kursskifte med, at fleksible sanktioner samtidig åbner mulighed for at øge karantænelængden.

»Med differentierede sanktioner får man jo også den mulighed, at man kan idømme hårdere straffe end de to år ved førstegangstilfælde.«

Det ændrer dog ikke på, at de nye vinde potentielt kan forplumre sagerne og dopingkampen yderligere. Særligt fodboldforbundet FIFA har nemlig tidligere vist modvilje over for reglen om to års udelukkelse. Og med fleksible sanktioner kan man frygte, at højprofil-sager ender med kortere karantæner på grund af civile søgsmål og store økonomiske interesser. Derfor vil Brian Mikkelsen argumentere for en mindstestraf i de forestående forhandlinger i WADA.

»Min indgang til det vil være, at der skal være et vist minimum for standard-forbrydelser. Det ville hjælpe eksempelvis FIFA, hvis de ikke har mulighed for at gå under en vis grænse,« siger Brian Mikkelsen og fortsætter:

»Og det, man så også kan gøre, er helt eksplicit at formulere, hvad det er for nogle undtagelser, der er.«

Dopingeksperten Verner Møller hilser kursændringen velkommen. Han kalder de fleksible sanktioner for fornuftige, fordi de i højere grad sikrer en form for retssikkerhed for udøverne.

»Jeg synes, at tiltaget er det helt rigtige. Man giver jo ikke 10 års fængsel for butikstyveri lige som for mord. Der er forskel på forseelserne, det viser jo også episoden med svømningens Mette Jacobsen. Men det er også klart, at tiltaget kræver, at man tydeligt definerer præcis hvad, der udløser hvilken straf. Ellers bliver det noget rod,« siger Verner Møller, som til daglig er professor i idrætsteori ved Århus Universitet.

Arbejdet med en revideret WADA-kode er allerede i gang. Det forventes, at en ny kode vedtages på WADAs verdenskongres i Madrid i november.

nda@berlingske.dk

[/E-MAIL]

[FED]Læs i morgen: Interview med kulturminister Brian Mikkelsen.

DOPINGKulturminister Brian Mikkelsen har, siden han indtrådte i WADA, stædigt fastholdt, at alle dopingforseelser skal udløse to års karantæne. Nu er han imidlertid vendt rundt på en tallerken og åbner op for fleksible sanktioner. Dopingekspert roser udmeldingen.

En opsigtsvækkende kovending, vil mange nok hævde. Selv siger WADA-medlem og kulturminister Brian Mikkelsen (K), at han blot er blevet klogere.

Faktum er imidlertid, at Brian Mikkelsen nu har opgivet en af sine absolutte mærkesager i dopingbekæmpelsen.

Gennem flere år har den danske kulturminister været stålsat forkæmper for, at alle dopingforseelser skal udløse to års karantæne, som Det Internationale Antidoping Agentur (WADA) som udgangspunkt foreskriver i sin såkaldte kode.

Men når WADA i årets løb skal revidere koden, vil Brian Mikkelsen ikke længere tale imod fleksible sanktionsmuligheder.

»Jeg er ikke imod, at man går den vej,« siger Brian Mikkelsen til Berlingske Tidende.

[KURSIV]

Hvad har fået dig til at ændre holdning?

[/KURSIV]»Det er det forbandede, at jeg er blevet klogere. Jeg kan jo se, at der er så meget forskel på sagerne. Uanset hvor mange bortforklaringer, man har, skal man straffes, når man bruger doping. Som atlet har man selv et ansvar for at sikre, at man ikke bruger forbudte stoffer. Men der kan jo være forskel på, om man bliver afsløret som storsnyder i et udspekuleret komplot, eller ved en fejl har taget noget. Derfor vil jeg ikke være imod, at man kigger på differentierede sanktioner,« siger Brian Mikkelsen, der er trådt tilbage som næstformand i WADA, men nu sidder som Europas repræsentant i forretningsudvalget.