Brasiliansk keeper færdig på landsholdet

Julio Cesar misser afslutningen fra Georginio Wijnaldum i VM-bronzekampen lørdag aften. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den brasilianske landsholdskeeper Julio Cesar vil give chancen til nye målmænd.

14 mål har Julio Cesar lukket ind under VM-slutrunden på hjemmebane i Brasilien. Men så bliver det heller ikke til flere i fremtiden. For 3-0-nederlaget til Holland i bronzekampen ved VM bliver formentlig Julio Cesars sidste optræden for 'Selecao'. Det fortalte han til de fremmødte journalister lørdag aften i Brasilia.

- Det her er nok mit sidste verdensmesterskab. Det vil blive svært for mig at spille Copa America i 2015 som 35-årig. At spille der uden VM 2018 i planerne vil være egoistisk af mig, sagde den tidligere Inter-målmand ifølge nyhedsbureauet AFP.

Han har spillet 86 landskampe for Brasilien siden debuten i 2003 og har været med brasserne til VM i 2006, 2010 og 2014. Nu giver han stafetten videre til yngre kræfter.

- Tiden er kommet for de andre målmænd. Jeg synes, Brasilien har syv eller otte, der er i stand til at trække i landsholdstrøjen, sagde Julio Cesar