Brasiliansk City-es kan misse over en måned efter skade

Manchester Citys brasilianske angriber Gabriel Jesus pådrog sig en skade søndag og kan være ude i længere tid.

Gabriel Jesus (til højre) kan ifølge Manchester Citys træner, Pep Guardiola, være ude i over en måned, efter han pådrog sig en skade i søndagens kamp mod Crystal Palace. Reuters/David Klein Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

København. Det var ikke kun point, topholdet Manchester City tabte, da de søndag spillede 0-0 på udebane mod Crystal Palace i den engelske Premier League.

Citys brasilianske angriber Gabriel Jesus kan ende med at være ude i lidt over en måned, efter han tidligt i søndagens kamp måtte udgå med en skade i benet.

Det siger holdets spanske træner, Pep Guardiola, efter kampen mod Crystal Palace, ifølge Sky Sports.

Manchester-holdets midtbaneprofil Kevin De Bruyne måtte også bæres fra banen efter en hård tackling fra Crystal Palaces' Jason Puncheon i kampens overtid.

Ifølge Guardiola er det dog stadig uvist, hvor alvorlig belgiske De Bruynes skade er.

- Vi må se mandag, hvad der skete med ham (De Bruyne, red.). Om det bare var et spark eller noget andet.

- Forhåbentlig er det bare et stort spark over benet, men måske bliver han ikke klar til Watford-kampen, siger Guardiola med henvisning til Manchester Citys næste kamp, der spilles tirsdag.

/ritzau/

LÆS MERE