Brandvarm italiener scorer med vandflaske i hånden

Mattia Destro vidste ikke, hvor han skulle gøre af flasken, da han pludselig kom i scoringsposition for Genoa.

Mattia Destro - her uden vandflaske - har scoret fire mål i fire ligakampe i denne sæson. Tano Pecoraro/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Italieneren Mattia Destro kan det hele for tiden. Endda score med en vandflaske i hånden.

Da Genoa-angriberen lørdag aften nettede til 3-2 i Serie A-kampen mod Verona, havde han ikke fået smidt en flaske, han forinden havde drukket af.

Den gav han først slip på i sin fejring foran fansene, efter at han elegant havde chippet bolden i nettet med sit andet mål i kampen.

»Jeg vidste ikke, hvor jeg skulle kaste den hen,« siger han ifølge football-italia.net til Sky Italia om episoden.

Målet så kortvarigt ud til at blive afgørende, men i kampens tillægstid udlignede Veronas Nikola Kalinic til slutresultatet 3-3.

30-årige Mattia Destro har fået en forrygende start på sæsonen med fire mål i fire ligakampe.

Angriberen har spillet i klubben fra Genova siden september sidste år. Tidligere har han spillet i klubber som Roma, Milan og Bologna.

Efter seks kampe er Genoa på 15.-pladsen i den bedste italienske fodboldrække.

/ritzau/