Boonen tog sin anden sejr

Tom Boonen vandt spurten i Castres og fik sin anden etapesejr i dette års Tour de France.

Dagens etapevinder Tom Boonen i tøj så grønt som håbet. Foto: AFP/Scanpix Fold sammen
Læs mere

Tom Boonen vandt fredag i en massespurt sin anden etapesejr i årets Tour de France og øgede dermed sin føring i kampen om den grønne pointtrøje.

En kategori 2-stigning på den sidste tredjedel af 12. etape indbød ellers til angreb, men favoritterne til den samlede sejr valgte at holde sig i ro og spare kræfterne til lørdagens spændende enkeltstart. Dermed fik sprinterne og lykkeridderne en foreløbig sidste chance for at blande sig blandt de forreste. Det lykkedes næsten for lykkeridderne i skikkelse af franskmanden Pierrick Fedrigo og spanieren Amets Txurraka, men de blev hentet 1500 meter før målstregen.

Så kunne Boonen godt hjulpet af sine Quickstep-holdkammerater skyde frem og køre først i mål foran Erik Zabel og Robert Hunter.

Michael Rasmussen er fortsat indehaver af den gule førertrøje, men han skal køre hurtigt for at forvare trøjen på lørdagens enkeltstart.

/ritzau/