Boilesen skadet i begge ankler i Ajax-sejr

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danskerklubben Ajax fik en flot 4-1-sejr på udebane mod Heerenveen. Den knap så gode nyhed fra det opgør er, at Nicolai Boilesen måtte gå ud efter med en skade.

Det er endnu uvist, hvor slemt det står til for den danske back, men Ajax meddeler på klubbens hjemmeside, at det er en ankelskade, som Boilesen er blevet ramt af. Ja, faktisk en skade i begge ankler, skriver klubben.

Danskeren, der flere gange har været præget af skader, måtte lade sig udskifte efter 51 minutters spil. Hvordan man bliver skadet i begge ankler er et godt spørgsmål, som Ajax ikke har besvaret endnu. Klubben skriver, at der vil komme flere nyheder om hans skade på mandag.

Danskeren kan dog trøste sig med, at hans hold spillede en fremragende kamp på udebane mod Heerenveen, hvor Lucas Andersen også var med i startopstillingen. Midtbanespilleren leverede dog hverken oplæg eller mål i Ajax-sejren.

Ajax har fortsat 11 point op til PSV på førstepladsen. Førerholdet vandt også deres søndagskamp mod Groningen.