Bliver landsholdet hjemme fra VM i Qatar? »Vores holdning er meget klar«

DBU skal ikke gå forrest i en boykot af VM-slutrunden i Qatar, hvis Danmark kvalificerer sig, lyder det fra kommunikationschefen i DBU.

Jakob Høyer, kommunikationschef i DBU, kalder valget af Qatar som værtsnation for VM i fodbold for »en meget kontroversiel beslutning«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Hvad mener DBU helt grundlæggende om, at VM i fodbold skal afholdes i Qatar, der åbenlyst krænker menneskerettighederne?

»Må jeg ikke understrege, at det ikke er DBU, der har truffet den beslutning. Den beslutning blev truffet i en lukket komité i FIFA tilbage i 2010. I dag er det alle medlemslandene, der er med til at bestemme, hvilket land eller hvilke lande der skal tildeles værtskabet. Hvis vi havde haft mulighed for at stemme, havde vi stemt imod Qatar. Vi betragter det som en meget kontroversiel beslutning, fordi Qatar ikke lever op til menneskerettighederne, men også i forhold til at skabe en bæredygtig VM-slutrunde, både økonomisk og klimamæssigt. Der bygges stadioner, som ikke vil blive brugt specielt meget.«

Du kalder det »en meget kontroversiel beslutning«. Jan Jensen, sportskommentator ved Ekstra Bladet, kalder det »den største skandale i international idræt nogensinde«. Er du enig?

»Jan Jensen lever af at sælge Ekstra Bladet, og det gør han ganske glimrende. Jeg læste for nylig et interview med Amnestys Trine Christensen (generalsekretær, red.) i Weekendavisen, der bragte overskriften »Små sejre i helvede«, og den synes jeg er et meget præcist billede på, hvad man har set i Qatar. Der er sket nogle fremskridt, og det er jo netop det, fodbold og sport kan: at sætte et kæmpe fokus og bane vejen for nødvendige reformer. Men der er stadig meget langt igen og stadig store udfordringer på flere områder.«

Kan det ende med, at det danske landshold bliver hjemme fra slutrunden?

»Vores holdning er meget klar: Det kan ikke være en sportsorganisation som DBU, der går forrest i en boykot. Det må være et flertal i Folketinget. Man skal ikke gøre idrætsgrene og sportsudøvere til gidsler i et eller andet politisk spil. Folketinget, Amnesty og fagbevægelsen har bakket os op i, at boykot ikke er en løsning i sig selv.«

En migrantarbejder ved et stadionbyggeri i Qatars hovedstad, Doha. Fold sammen
Læs mere
Foto: STRINGER/AFP/Ritzau Scanpix.

Hvad har den kritiske dialog med VM-værterne i Qatar haft af effekt?

»Vi har været dernede to gange: i 2016 og igen i januar 2019, hvor jeg selv var med. Vi havde talt med Amnesty i Danmark om, hvem vi skulle snakke med for at få et reelt billede af forholdene i Qatar – ikke et glansbillede. Vi har fået at vide af Amnesty og den internationale arbejderbevægelse, at der er rigtig lang vej igen, men at der er sket nogle fremskridt.

Der er vedtaget en mindsteløn og nogle regler – og det lyder farligt banalt i en dansk kontekst – så migrantarbejdere har mulighed for at sige op, og så de har mulighed for at rejse hjem til familien og komme tilbage igen for at fortsætte deres arbejde. Det er jo helt grotesk at tænke på, at det skal være fremskridtene. Men ét er selvfølgelig at vedtage nogle regler, noget andet er, at det så er gældende for alle migrantarbejderne. DBU vil fortsætte presset med vores nordiske kolleger og tage derned igen, når coronaen tillader det. Vi havde planlagt en rejse til Qatar i januar 2021, men har måttet udsætte på grund af coronasituationen.«

Hvad så I helt konkret, da I besøgte Qatar?

»Da vi var dernede sidst, besøgte vi et stadionbyggeri, VM-arrangørerne og en af de lejre, hvor migrantarbejderne bor. Der er ingen tvivl om, at lejren var nøje udvalgt af VM-arrangøren. Men uden for programmet mødtes vi med nogle migrantarbejdere ved et møde arrangeret af den internationale arbejderbevægelse, og de fortalte en noget mere dyster version af historien: om alle de udfordringer, der stadig var, om at få inddraget deres pas og bo under kummerlige forhold.

De havde ikke været hjemme hos deres familier i flere år. Mange af dem kommer fra Sydøstasien. De håbede, at vi ville komme igen og fortsætte presset. Det giver mig et lille håb. Hvis vi fortsætter den kritiske dialog, kan vi være med til – i små termer – at bidrage til en forandring.«