Claus Nørgaard er torsdag blevet ansat som ny cheftræner i superligaklubben Vejle Boldklub. Han er udstyret med en kontrakt, der strækker sig frem til sommeren 2028.
Tidligere i karrieren har han været i Vejle i flere forskellige roller. Det er første gang, at han skal være cheftræner i klubben.
Bliv klogere på Vejles nye træner her:
Navn: Claus Nørgaard.
Født: 17. december 1979 (46 år).
Uddannelse: Folkeskolelærer.
Trænerkarriere:
* 2025-?: Cheftræner i Vejle Boldklub.
* 2022-2025: Assistenttræner i Brentford.
* 2022: Landstræner for Danmarks U18-hold.
* 2021-2022: Assistenttræner i Vejle Boldklub.
* 2019-2021: Assistenttræner i Esbjerg (midlertidig cheftræner i seks kampe).
* 2017-2018: Cheftræner i Sønderjyske.
* 2016-2017: Landstræner for Danmarks U16-, U18- og U20-hold.
* 2013-2016: Assistenttræner i Brøndby.
* 2012-2013: Ungdoms- og assistenttræner i Vejle Boldklub.
* 2012: Cheftræner i IK Skovbakken.
* 2009-2012: DBU-talenttræner.
* 2006-2009: Ungdomstræner i Vejle Boldklub.
* 2004-2006: Ungdomstræner i Herning Fremad.
Kilde: dbu.dk, Vejle Boldklub.
/ritzau/
