Tim Merlier (Quick-Step) var ganske suveræn, da han først åbnede for gassen på 7. etape af Tour de France. Belgieren satte feltets øvrige hurtige herrer til vægs i sprinterbyen Bordeaux.

Kun Paris har oftere været målby end Bordeaux, og det er næsten hver gang en sprinterduel. Nu kan Merlier skrive sig i rækken af mange hurtige herrer, der har sejret i den franske by.

Det var den første sejr i årets Tour til Tim Merlier, der nu er oppe på fire Tour de France-etapesejre.

I 2025 vandt han to, mens den første kom i 2021.

Her er udvalgte meritter for den hurtige belgier:

* Navn: Tim Merlier.

* Fødselsdato: 30. oktober 1992 (33 år).

* Hold: Soudal Quick-Step (2023-).

* Tidligere professionelle hold: Alpecin (2019-2022), Verandas Willems (2017-2018).

* Største resultater:

- Fire etapesejre i Tour de France (2021, 2025 og 2026).

- Fire etapesejre i Giro d'Italia (2021 og 2024).

- Europamester i landevejscykling (2024).

- Vinder af endagsløbet Classic Brugge-De Panne (2022).

- Vinder af endagsløbet Scheldeprijs (2024, 2025 og 2026).

- Tre etapesejre i Paris-Nice (2023 og 2025).

* Sejre i alt i karrieren: 73.

Kilde: procyclingstats.com.

RITZAU