BLÅ BØGER: Makkerparret Riis og Seier

Tidligere har Bjarne Riis og Lars Seier Christensen arbejdet sammen om cykelholdet, der i dag hedder Tinkoff.

København: Torsdag præsenterede den tidligere cykelrytter Bjarne Riis og Saxo Bank-medstifteren Lars Seier Christensen et nyt samarbejde. Ambitionen er, at deres nye firma skal blive en del af cykelsportens World Tour fra 2017.

Læs om de to personer her:

Lars Seier Christensen

Født: 19. januar 1963

Karriere:

Medstifter af Saxo Bank i 1992. I perioden 2008-2015 var banken navnesponsor for det cykelhold, der i dag hedder Tinkoff.

Banken har også støttet det politiske parti Liberal Alliance økonomisk, men i august 2015 blev støtten til partiet stoppet med begrundelsen om, at partiet nu kunne stå på egne ben.

Seier trådte ligeledes ud af bankens direktion i 2015. Samme år købte han Michelin-restauranten Geranium.

Tidligere i karrieren arbejdede han i restaurationsbranchen og som børsmægler.

 

Bjarne Riis

Født: 3. april 1964

Aktiv karriere:

1986: Roland

1987: Lucas

1988: Toshiba

1989: Systeme U

1990-1991: Castorama

1992-1993: Ceramiche Ariostea

1994-1995: Gewiss-Ballan

1996-1999: Telekom

Største sejre:

To etaper i Giro d'Italia (1989, 1993), fire etaper i Tour de France (1993, 1994, 1996), Amstel Gold Race (1997), dansk mester (1995, 1996). Samlet vinder af Tour de France i 1996, tredjeplads i Tour de France (1995), femteplads i Tour de France (1993).

Efter den aktive karriere:

2000-2013: Sportsdirektør og ejer af cykelholdet, der tidligere hed Memory Card Jack & Jones, Team CSC-Tiscali, Team CSC, Team CSC-Saxo Bank, Team Saxo Bank, Saxo Bank-Sungard og Team Saxo-Tinkoff.

Solgte i december 2013 holdet til Oleg Tinkov og blev i den forbindelse ansat som team manager på en treårig kontrakt.

Det samarbejde ophørte 29. marts 2015, hvor Riis og Tinkov blev enige om at ophæve alle kontrakter mellem parterne.

Dopingindrømmelse:

I 2007 erkendte Bjarne Riis at have brugt doping i perioden fra 1993-1998. I bogen "Riis" erkender han, at brugen af doping går helt tilbage til 1980'erne.

Kilde: Børsen

/ritzau/