Bjorkstrand og Blue Jackets får kneben sejr mod Boston

Columbus Blue Jackets tager føringen i slutspilsserie mod Boston Bruins med sejr på 2-1.

Columbus. Den danske ishockeyspiller Oliver Bjorkstrand og Colombus Blue Jackets fik natten til onsdag dansk tid sin anden sejr i træk mod Boston Bruins.

I et tæt opgør vandt Blue Jackets hjemme 2-1.

Dermed fører holdet med 2-1 i kampe i slutspilserien i den nordamerikanske ishockeyliga NHL.

Der skal fire sejre til for at gå videre til næste runde i Stanley Cup-slutspillet.

Oliver Bjorkstrand fik godt ti minutters spilletid i nattens kamp og havde et enkelt skud på mål, som blev pareret.

Boon Jenner bragte Blue Jackets foran kort før første periode sluttede. Matt Duchene øgede til 2-0 i anden periode. Med 40 sekunder tilbage af perioden fik Boston Bruins fik reduceret til 1-2 med kampens sidste mål.

Ingen af holdene formåede at score i tredje periode.

Kamp fire spilles på torsdag, hvor Columbus Blue Jackets igen har fordel af hjemmebane.

/ritzau/