Bjørn skuffede i Himmerland

made-in-denmark
Made in Denmark , Golf , European Tour , Himmerlands Golf & Spa.: 2. Runde : Thomas Bjørn, DEN, ikke tilfreds Fold sammen
Læs mere

Thomas Bjørn formåede desværre ikke at følge op på sin flotte første runde ved Made in Denmark i Himmerland.

Torsdag gik den danske golfstjerne hele banen uden at lave en eneste bogey, men sådan gik det langt fra ved fredagens anden runde, der også blev afbrudt på grund af regn og torden. Det blev i stedet til hele tre af slagsen og kun en enkelt birdie, hvilket giver ham en score på samlet tre under par efter to runder.

Det placerer ham på en samlet tredjeplads ved turneringen. En placering han deler med flere spillere bl.a. danske Thorbjørn Olesen.

Olesen gik sin runde i 70 slag, hvilket er et slag under banens par. Det på trods af, at han både kunne skrive en bogey og en dobbeltbogey på sit scorekort. Hul 5 kastede en bogey af og på hul 13 - et par 5-hul - måtte danskeren erkende, at der skulle syv slag til, før bolden trillede ned i hullet.

Der kunne meget vel have været en tredje dansker på samlet tre under par. Den forholdsvis ukendte Lasse Jensen gik nemlig en forrygende runde med fem birdies og kun en enkelt bogey, men på det sidste hul gik det helt galt for Lasse Jensen, der måtte indkassere en dobbeltbogey. Dermed røg han ned på en delt 13.-plads.

Naturligt nok er der en del danskere med i turneringen, og flere af dem klarede faktisk cuttet og er derfor at finde, når finaledagene starter lørdag.

I spidsen af turneringen ligger waliseren Bradley Dredge otte under par, mens englænderen Simon Wakefield indtager andenpladsen fire slag under par, et slag foran Thomas Bjørn og Thorbjørn Olesen.

Følgende danskere klarede cuttet: Thomas Bjørn, Thorbjørn Olesen, Mads Ørum Madsen, Lasse Jensen, Andreas Hartø, Søren Kjeldsen og Nicolai Kristensen.