Bjørn nærmer sig toppen ved The Open - McIlroy suveræn

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Thomas Bjørn er efter anden runde af British Open den bedst placerede dansker. Silkeborgenseren gik fredagens runde i 71 slag - ét slag under banens par - hvilket var et slag dårligere end torsdagens runde.

Bjørn lå fredag aften - mens de sidste spillere spillede runden færdig - placeret på en samlet 14.-plads - ni slag efter turneringens duks, nordireren Rory McIlroy.

Turneringens anden dansker, 24-årige Thorbjørn Olesen, havde en god dag på Royal Liverpool Golf Clubs bane. Efter at have gået første runde i 75 slag spillede han sig fredag op og blev noteret for en runde på 71 slag. Det placerer ham på en delt 56.-plads, og det placerer ham over cutgænsen og sikrer ham dermed videre deltagelse.

Den tidligere suveræne verdensetter Tiger Woods klarede lige nøjagtig også cuttet. Han deler 46.-pladsen med blandt andre Thorbjørn Olesen efter en mareridtsrunde i 77 slag.

I toppen af turneringen ligner nordirske Rory McIlroy allerede en vinder. Caroline Wozniackis eks-forlovede gentog torsdagens superrunde og gik anden runde i blot 66 slag. Han fører suverænt med fire slag færre end amerikanske Dustin Johnson, der fredag imponerede med en runde i 65 slag.

Den forsvarende mester, veteranen Phil Mickelson, ligger placeret på en beskeden 29.-plads - otte slag efter McIlroy.