Bjarne Riis åbner Tour de France-dør for Mørkøv

Bjarne Riis har Michael Mørkev med i Tour de France-kikkerten. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sidste år måtte Tour de France-fansene spejde langt efter danske ryttere på det dengang rød-hvide Team Saxo-Tinkoff. Der var nemlig ikke nogen med i den franske tour.Holdet er siden røget på russiske hænder, da rigmanden Oleg Tinkov købte teamet og ændrede navn til Team Tinkoff-Saxo, men én ting er ikke ændret - Bjarne Riis er stadig sportslig ansvarlig.

Og han åbner nu for, at der på sommerens Tour-hold kan komme et dansk navn med; Michael Mørkøv.

-  Vi har et stærkt hold til Touren, og det gælder om, vi tager de stærkeste med. Jeg tror på, at Michael kan være en god mand til Touren, så selvfølgelig er han inde i billedet, siger Bjarne Riis til DR.

At Bjarne Riis mener det alvorligt, skal ses i lys af, at Michael Mørkøv ikke stillede til start i søndagens klassiker Flanderen Rundt, men i stedet får chancen i etapeløbet Baskerlandet Rundt, som bliver skudt i gang mandag.

- Det er en af grundene til, vi tager ham med dernede. Vi har brug for nogle folk, der kan beskytte Alberto (Contador, red.) - også på det flade, forklarer Bjarne Riis. Sportsdirektør Bjarne Riis har ud over Michael Mørkøv taget Jesper Hansen, Roman Kreuziger, Bruno Pires, Jesus Hernandez, Rory Sutherland og Sergio Paulinho med til Baskerlandet Rundt for at hjælpe Alberto Contador.