Bizar udvisning til Fabregas da Chelsea fik tæsk

epa04755838 Referee Mike Jones (L) sends-off Chelsea's Cesc Fabregas (C) for kicking the ball at him during an on-pitch dispute during the English Premiership league soccer match between West Bromwich Albion and Chelsea at the Hawthorns stadium in Birmingham, Britain, 18 May 2015. EPA/LINDSEY PARNABY DataCo terms and conditions apply http//www.epa.eu/downloads/DataCo-TCs. pdf Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Chelsea har allerede sikret sig det engelske mesterskab, men præstationen mandag aften var alt andet end mesterlig, da London-klubben fik tæv af West Bromwich Albion. Med assistkongen Cesc Fabregas i en uheldig hovedrolle.

Hjemmeholdet vandt 3-0 på to mål af klubbens topscorer Saido Berahino, men nød også godt af en spansk kortslutning omkring den halve time.

Chelseas temperamentsfulde angriber Diego Costa kom i klammeri med West Bromwich-defensiven, og det førte til en større diskussionsklub i feltet. Det havde Cesc Fabregas tilsyneladende ikke tålmodighed til, og fuldstændig umotiveret kvitterede han med et sparke bolden millimeterpræcist i smasken på hjemmeholdets Chris Brunt.

Det kostede et rødt kort og dermed muligheden for at tangere eller overgå Arsenal-legenden Thierry Henrys rekord for flest assists i Premier League. Fabregas kan se frem til en karantæne i sæsonens sidste kamp og kan med sine 18 assists dermed ikke nå Henrys 20.

Allerede inden den tåbelige udvisning var West Bromwich kommet i front, og hjemmeholdets optur fortsatte efter pausen, hvor Saido Berahino gjorde det til 2-0, inden Chris Brunt fik hævn for bolden i hovedet med et brag af en afslutning.

Og så kunne West Bromwich, der hverken er i fare for nedrykning eller nå en plads i Europa, juble over en flot sejr over et tandløst engelsk mesterhold.