Biles henter bronze i 16-årig kinesers guldtriumf

Amerikaneren Simone Biles var tilbage ved OL tirsdag og vandt bronze på balancebom, mens en ung kineser vandt.

Simone Biles fik lukket et kaotisk OL ned med en bronzemedalje på balancebommen. Kunihiko Miura/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den amerikanske stjernegymnast Simone Biles har haft et kaotisk OL, hvor hun efter ét spring i holdkonkurrencen trak sig og stod over i alle andre konkurrencer frem til tirsdagens afsluttende dyst på balancebommen.

Her meldte Biles sig ovenpå igen efter mentale problemer, og det lykkedes hende at lukke legene flot ned med en bronzemedalje.

Den firedobbelte guldvinder fra legene i Rio kunne dog ikke hamle op med den blot 16-årige kineser Guan Chenchen, som overraskende tog guld.

Det gjorde hun foran landsmanden Tang Xijing, som snuppede sølvmedaljen.

For Simone Biles blev OL hverken som håbet eller forventet, men trods de store udfordringer undervejs kommer hun alligevel fra Tokyo med en sølvmedalje fra holdkonkurrencen og så tirsdagens bronzemedalje.

Den 24-årige amerikaner har tidligere proklameret, at hun agtede at stoppe karrieren efter OL i Tokyo.

Derfor kan det være, konkurrencen tirsdag var hendes sidste på topplan, medmindre hun er kommet på andre tanker sidenhen.

/ritzau/