Bendtner fik 20 minutter i Arsenal-uafgjort

Landsholdsangriberen Nicklas Bendtner fik 20 minutter på banen i Arsenals 1-1-kamp med Blackburn uden at spille sig frem til de store chancer.

Landsholdsangriberen Nicklas Bendtner startede på bænken, da Arsenal søndag spillede uafgjort 1-1 på udebane mod Blackburn. Den danske landsholdsangriber kom på banen kort efter hjemmeholdets udligning med 20 minutter igen uden dog at gøre sig synderligt bemærket.

Arsenal kom foran ved Robin Van Persie, der efter 17 minutter sled sig fri i feltet og scorede sikkert. Kampen var hårdt spillet med i alt ni gule kort heraf to til Blackburns Ryan Nielsen, der efter 82 minutters spil måtte til tidlig omklædning.

David Dunn udlignede til slutresultatet 1-1, da han med venstrefoden udplacerede tyske Jens Lehmann i Arsenal-målet.

Både Blackburn og Arsenal har fire point for tre kampe.

/ritzau/