Ben Roethlisberger ude resten af sæsonen

Sæsonen er helt slut for Ben Roethlisberger.

Det er albuen, den er gal med for den 37-årige quarterback, oplyser Pittsburgh Steelers.

'Ben Roethlisbergers højre albue blev scannet søndag aften, og det blev slået fast, at en operation er nødvendig,« skriver NFL-holdet.

Derudover forventes det, at Ben Roethlisberger bliver opereret i løbet af denne uge, men af samme grund er han ude resten af sæsonen.

Det var under søndagens kamp tydeligt, at Ben Roethlisberger døjede med albuen, som han rystede flere gange i kampen mod Seattle Seahawks. Men det hjalp ikke, og han måtte skiftes ud.

Opdateres...