Bayern bekræfter lægestabens opsigelse

Bayern er på randen af CL-fiasko. Titelbejlerne fra Bayern München kan være på vej ud af Champions League allerede i kvartfinalen. En stribe personlige fejl kostede 1-3-nederlag i Porto. Efterfølgende fik lægestaben skylden, men de ville de ikke finde sig i og nu har de sagt op. Fold sammen
Læs mere

Bayern München bekræfter i dag, at klubbens læge Hans-Wilhelm Müller-Wohlfart og hans stab stopper i klubben.

Den 72-årige klublæge har været i den tyske topklub i 38 år, men at blive gjort ansvarlig for klubbens 1-3 nederlag til FC Porto var alligevel mere end Müller-Wohlfart ville finde sig i.

 

Torsdag aften fortalte klublægen, at han og hans stab ville forlade klubben. Dette kan Bayern nu bekræfte.

»Dr. Müller-Wohlfahrt i særdeleshed, men også hans hold, har udrettet et førsteklasses arbejde for klubben og spillerne i løbet af årerne. Derfor skylder vi dem en stor tak,« skriver Bayern på klubbens officielle hjemmeside.

Indtil man har fundet en varig løsning, vil Volker Braun fungere som holdets læge ved de kommende kampe.