Basketballspiller erkender smugling i russisk retssag

Basketballspilleren Brittney Griner erkender, at hun i februar forsøgte at smugle cannabisolie ind i Rusland.

Brittney Griner har været tilbageholdt i Rusland siden februar. Evgenia Novozhenina/Reuters Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Brittney Griner har torsdag i en russisk retssag erklæret sig skyldig i at forsøge at smugle cannabisolie ind i Rusland.

Det skriver de internationale nyhedsbureauer AFP og Reuters.

Den amerikanske basketballspiller risikerer at få op til ti års fængsel, lyder det. Griner fortæller dog, at det ikke var meningen, at hun ville gøre noget ulovligt.

»Jeg vil gerne erklære mig skyldig, dommer. Men det var ikke med vilje, lød det fra Brittney Griner i den russiske retssal torsdag,« skriver Reuters.

Den omdiskuterede retssag mod den amerikanske basketballspiller begyndte i fredags i udkanten af Moskva.

Sagen begyndte den 17. februar, da Griner blev stoppet i en international lufthavn i Moskva med cannabisolie i bagagen.

En uge senere – den 24. februar – gik Rusland i krig med Ukraine. Et forløb, der forværrede forholdet mellem USA og Rusland og ledte til mistanke om, at tilbageholdelsen af Griner er politisk motiveret. Det benægter man i Kreml.

/ritzau/