Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Michael Laudrup er i flere omgange blevet sat i forbindelse med sin tidligere klub Barcelona. Nu er han ledig på markedet og efter succes i sin første sæson i Swansea, har danskeren tilsyneladende stadig et godt navn internationalt, selvom han endte med at blive fyret i Wales.
Men tilsyneladende er Laudrup glemt i Barcelona. Den lokale sportsavis Sport mener at vide, at den nuværende træner Gerardo 'Tata' Martino meget vel kan være færdig i klubben til sommer. Samtidig har avisen kendskab til de trænere, som Barcelona overje at erstatte ham med.
Sportsdirektør Andoni Zubizarreta har ifølge avisen kig på fem potentielle afløsere fra Martino - og Michael Laudrup er ikke med i feltet, som sportsdirektøren overvejer til stillingen.
Ernesto Valverde, der er træner i Athletic Bilbao, samt Michael Krohn-Dehlis træner i Celta Vigo, Luis Enrique, bliver nævnt som de mest oplagte spanskfødte emner, og de forventes at ville føre den linje, som blev grundlagt under Pep Guardiola, videre. Det samme forventes af en tredje potentiel kandidat, portugiseren Andre Villas-Boas, som senest blev fyret i Tottenham.
Men bestyrelsen har også bedt Zubizarreta om at være åben over for en ny tilgang til spillet, og det åbner op for to andre spændende navne, som angiveligt også står på sportsdirektørens blok.
Diego Simone har haft stor succes med lige dele taktisk disciplin og hårdt fysisk arbejde i Atletico Madrid, som stadig tæller som en seriøs titeludfordrer i denne sæson samtidig med, at man er med i Champions League, og han er også et varmt navn som ny træner i Barcelona. Endelig har Jürgen Klopp også imponeret katalanerne med sin succes i Borussia Dortmund, og den passionerede tysker står også på sportsdirektørens liste over potentielle afløsere, hvis man vælger at sige tak til Tata Martino, et år inden kontrakten udløber.
Sport nævner også to outsidere til jobbet, hvis de andre trænere ikke kan lokkes til at overtage tøjlerne i Barcelona: Evertons manager Roberto Martinez og italienske Vincenzo Montalla, som står i spidsen for Esbjergs Europa League-modstandere, Fiorentina. Med andre ord er Laudrup ifølge den spanske sportsavis helt ude af emnekredsen i Barcelona.