Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Barcelona vandt tidligere lørdag aften med 1-0 på udebane mod lokalrivalerne fra Espanyol, men førstepladsen var kun til låns i få timer. For selv om Atlético Madrid, ligeledes på udebane, mod Athletic Bilbao kom bagud efter kun seks minutter ved Iker Muniain, lykkedes det titelaspiranterne at hente en vigtig 2-1-sejr, der bringer dem tilbage på duksepladsen i Spanien.
Udligningen kom ikke overraskende ved topscorer Diego Costa, som ved målet også noterede sit 25. sæsonmål i Spanien, og ti minutter efter pausen var det Koke, som noget heldigt fik dirigeret et indlæg i mål.
Athletic Bilbao forsøgte i slutningen af kampen at presse på for en udligning og et point, men i stedet for slog Diego Costa kontra og blev fældet af Aymeric Laporte, som fik sit andet gule kort og dermed rødt.
Nede med én mand kunne hjemmeholdet ikke komme tilbage, og derfor kunne Atlético Madrid gå fra banen med alle pointene, der bringer dem i front af tabellen med ét point ned til Barcelona.