Astralis nærmer sig danskerrevanche om en finaleplads

Med en sejr over Mousesports lørdag eftermiddag vil Astralis være klar til semifinale og danskerbrag.

Counter Strike-holdet Astralis holder sig i live ved ESL Pro League, selv om holdet har tabe to kampe undervejs. (Arkivfoto) Screenhot/Free Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For tre dage siden blev det danske Counter-Strike-hold Astralis sat eftertrykkeligt på plads af landsmændene fra Heroic i kvartfinalen ved ESL Pro League.

Lørdag eftermiddag kan Astralis dog sætte en revanchekamp mod Heroic op, hvis det lykkes at besejre Mousesports. Kampen mod Heroic vil i så fald være om en finaleplads.

Det skyldes, at alle de tabende kvartfinalister blev sendt hen i en opsamlingsknockoutfase, hvor den endelige vinder skal møde taberen af den almindelige semifinale - som blev Heroic.

»Vi har udviklet os til et rigtigt slutspilshold, som formår at blive bedre og bedre, som turneringen skrider frem,« siger Astralis-spilleren Peter »Dupreeh« Rasmussen.

»Det har vi i den grad brug for nu, for med nederlaget til Heroic i kvartfinalen er vejen til en eventuel finale blevet ekstra lang. Vi har ikke gjort det lettere for os selv, men det kan vi ikke lave om på nu, så det er bare om at knokle på.«

Klokken 14 lørdag indledes kampen mod tyske Mousesports, der har den tidligere Astralis-spiller Finn »Karrigan« Andersen som in-game-leader.

Astralis har haft et hårdt 2020, hvor to af holdets spillere har været sygemeldt i en længere periode, og hvor Andreas »Xyp9x« Højsleth fortsat er det.

In-game-leader Lukas »Gla1ve« Rossander er dog tilbage, og holdet er på vej fremad og er igen i top-10 på verdensranglisten, som Astralis dominerede tungt i det meste af 2018 og 2019.

Trods udfordringerne i år søger spillerne ikke efter undskyldninger.

»Vi er stadig i gang med at spille nye ting ind, men det bliver aldrig en undskyldning i Astralis. Vi spiller for at vinde alle kampe, og det skal vi vise nu,« lyder det fra Peter »Dupreeh« Rasmussen.

Vinder Astralis kampen mod Moursports, står den på danskerbrag og revanchemulighed mod Heroic klokken 21.

/ritzau/