Asian Cup-finalisterne er fundet

Læs mere
Fold sammen

Der bliver i øjeblikket spillet om mesterskabet på det afrikanske kontinent, men også det asiatiske mesterskab løber af stablen med titlen Asian Cup, som bliver afviklet hver 4. år.

Finalen kommer i år til at bestå af sidste udgaves sølvvindere fra Australien, der får Sydkorea som modstander. Sydkorea vandt en bronzemedalje sidste gang, turneringen blev spillet i 2011.

Hjemmebanefavoritterne fra Australien spillede sig sikkert i finalen med en 2-0 sejr over de De Forenede Arabiske Emirater. I den anden semifinale blev Sydkorea ligeså sikre vindere med cifrene 2-0 mod Irak.

Finalen, der spilles på lørdag, bliver Sydkoreas første i 27 år, mens det for Australien bliver den anden i træk.