Arsenal skyder Jonas Lössl i sænk i kæmpesejr

Huddersfield-målmand Jonas Lössl måtte fem gange hente bolden ud af netmaskerne i kampen mod Arsenal.

BRITAIN SOCCER ENGLISH PREMIER LEAGUE
epa06358316 Arsenal Alexis Sanchez (R) vies for the ball against Huddersfield Town Elias Kachunga (L) during the English Premier league game between Arsenal and Huddersfield Town at the Emirates stadium in London, Britain, 29 November 2017. EPA/FACUNDO ARRIZABALAGA EDITORIAL USE ONLY.No use with unauthorized audio, video, data, fixture lists, club/league logos or 'live' services. Online in-match use limited to 75 images, no video emulation.No use in betting, games or single club/league/player publications Fold sammen
Læs mere
Foto: FACUNDO ARRIZABALAGA

London. Fodboldklubben Huddersfield med målmanden Jonas Lössl og forsvareren Mathias "Zanka" Jørgensen med i hele kampen løb onsdag aften ind i en ordentlig øretæve i Premier League.

Oprykkerne tabte 0-5 ude til Arsenal, der scorede tre gange på fem minutter i anden halvleg.

Arsenal kom foran efter få minutters spil efter et meget delikat oplæg af Aaron Ramsey, som fangede Huddersfield-forsvaret på det forkerte ben.

Waliseren dirigerede med hælen en aflevering videre til Alexandre Lacazette, og angriberen udplacerede Jonas Lössl sikkert til 1-0.

Stillingen var fortsat 1-0 til værterne midt i anden halvleg, men herefter gik det helt galt for Huddersfield.

Olivier Giroud, Alexis Sánchez og Mesut Özil scorede for Arsenal, og kort før tid kom Giroud igen på måltavlen, så det endte med en storsejr til manager Arsene Wengers mandskab.

Arsenal indtager fjerdepladsen med 28 point for 14 kampe, mens Huddersfield har 15 point.

Andreas Christensen var med i hele kampen, da Chelsea på hjemmebane vandt 1-0 over bundholdet Swansea.

Forsvarskollegaen Antonio Rüdiger scorede kampens eneste mål tidligt i anden halvleg.

Chelseas manager, Antonio Conte, blev i øvrigt sendt op på tribunen, da dommeren blev træt af italienerens brokkerier.

Chelsea er nummer tre med 29 point.

Anders Lindegaard varmede bænken i hele kampen, da Burnley vandt 2-1 ude over Bournemouth.

/ritzau/