Argentinsk fodboldspiller dræbt under kamp

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den argentinske fodboldspiller Franco Nieto omkom onsdag efter uroligheder og sammenstød mellem spillere og fans i en kamp i den regionale liga Liga de Aimogasta i Argentina.

Tirsdagens kamp, som stod mellem de to hold Chacarita og Tiro Federal de La Rioja, førtes ellers komfortabelt af Chacarita, der med 15 minutter igen var foran 3-1. Ifølge den argentinske avis Clarìn opstod der af uenigheder en regulær slåskamp, som burde have udløst otte røde kort. Fem til Chacarita og tre til Tiro Federal.

Urolighederne fortsatte efter kampen og endte først, da to Chacarita-tilhængere blandede sig ved at kaste en mursten efter Tiro Federal-spilleren Franco Nieto. Murstenen ramte den 33-årige spiller i hovedet, hvorefter han blev hastet til det lokale hospital. Nieto stod imidlertid ikke til at redde. Han døde af sine kvæstelser onsdag morgen.

De sydamerikanske fodboldligaer er kendt for sine voldelige fans og store slåskampe. Især i Brasilien og Argentina findes der talrige eksempler på fodboldrelaterede uroligheder, slåskampe og sågar mord. Dette blev den seneste af den sørgelige slags.