Anonyme NFL-kilder bekræfter Patriots-snyd

Ifølge NFL-kilder manglede boldene muligivs luft i søndagens opgør mellem New England Patriots og Indianapolis Colts. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Anonyme NFL-kilder bekræfter over for ESPN, at 11 ud af 12 bolde manglede luft i søndagens slutspilskamp mellem New England Patriots og Indianapolis Colts. Det er hjemmeholdet New England, der mistænkes for at have snydt.

I den amerikanske fodboldliga NFL er der regler for, hvor meget luft, der skal være i den ovale bold under en kamp. Noget tyder på, at denne regel ikke blev overholdt og måske bevidst overtrådt, da New England Patriots vandt med 45-7 i søndagens AFC-finale mod Andrew Luck og Indianapolis Colts.

I hvert fald fastslår anonyme NFL-kilder over for det amerikanske medie ESPN, at 11 ud af de 12 benyttede bolde manglede luft i kampen. Ved at lukke luft ud af boldene bliver det angiveligt lettere at gribe den i det våde vejr, som guderne bød på i det nordøstlige USA i søndags.

NFL har endnu ikke udtalt sig officielt om sagen.

Det menes ikke, at det får konsekvenser for New England Patriots' muligheder for at deltage i Super Bowl, hvis klubben kendes skyldig i at have snydt med boldene. Klubben kan dog miste et eller flere af sine fremtidige draftpicks, hvis NFLs undersøgelse konkluderer, at der har været tale om snyd.

Tidligere har New England Patriots været involveret i en lignende sag, den såkaldte 'Spygate'. I 2007 blev klubben straffet for at have optaget håndsignalerne fra flere defensive trænere hos New York Jets. Dengang fik cheftræner Bill Belichick, der stadig står i spidsen for Patriots, en bøde på 500.000 dollars, ligesom holdet mistede sit førstevalg i draften året efter.

New England Patriots møder Seattle Seahawks i Super Bowl 1. februar i Arizona.