Anders Antonsen trækker sig fra kvartfinale med skade

Få timer før sin kvartfinale i Indonesia Open har Anders Antonsen trukket sig med en muskelskade.

This handout photo taken and released on November 20, 2021 by the Badminton Association of Indonesia shows Denmark's Anders Antonsen hitting a return against India's Kidambi Srikanth during men's singles semi-final badminton match at the Indonesia Masters in Nusa Dua on the resort island of Bali. (Photo by Badminton Association of Indonesia / AFP) / RESTRICTED TO EDITORIAL USE - MANDATORY CREDIT "AFP PHOTO / Badminton Association of Indonesia" - NO MARKETING - NO ADVERTISING CAMPAIGNS - DISTRIBUTED AS A SERVICE TO CLIENTS Fold sammen
Læs mere
Foto: -
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Badmintonspiller Anders Antonsen har trukket sig fra sin kvartfinale fredag i Indonesia Open med en skade.

Det skriver Det Internationale Badmintonforbund (BWF) på sin hjemmeside.

Antonsen har problemer med brystmusklen. Han har trukket sig efter lægelig rådgivning, lyder det.

Danskeren skulle have spillet kvartfinale klokken 10 dansk tid mod Jonatan Christie fra Indonesien.

Indonesia Open er en af sæsonens største turneringer, da den rangerer som Super 1000.

Efterfølgende afsluttes badmintonåret med sæsonfinalen og VM. Ifølge TV 2 Sport går Antonsen nu glip af sæsonfinalen efter det tidlige exit i Indonesia Open. Han har ikke samlet nok point til at gå i top otte på ranglisten.

Skaden kommer ellers oven på en god periode for danskeren, der var seedet som nummer tre i Indonesia Open. I sidste uges Indonesia Masters nåede han hele vejen til finalen.

Selvom Anders Antonsen ikke kommer i aktion fredag, er der stadig masser af danske badmintonspillere på gulvet.

I herresingle spiller Rasmus Gemke, Hans-Kristian Vittinghus og Viktor Axelsen alle kvartfinaler. Først på banen er Gemke klokken 08.55 dansk tid.

Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen er også i kvartfinalen i herredouble, mens mixed doublen med Mathias Christiansen og Alexandra Bøje åbner det danske program klokken 07.35.

/ritzau/